Gå til forsiden
Kontakt Kort Nyhedsbreve
Døllefjelde-Musse Marked 2010
Stemningsbilleder fra Døllefjelde-Musse Marked
Velkommen
Gå til forsiden
Programmet
Spisesteder
Kørselsvejledning
Damefrokost
Damefrokost VIP
Herrefrokost
Markeds-avisen
Erhvervsudstilling
Indendørsstader
Kræmmer stader
Camping
Jubilæumsbogen
Vores historie
Bestyrelsen
Fotoalbum
Kort over markedspladsen
Kontakt
DMM nyhedsbrev
Indtast din e-mail
Tilmeld dig Døllefjelde-Musse Markeds nyhedsbrev Frameld dig Døllefjelde-Musse Markeds nyhedsbrev

Vores historie

Historien om Døllefjelde-Musse Marked.

Vidste du at 1980 1981 1982 1983 1984
1985 1986 1987 1988 1989 1990
1991 1992 1993 1994 1995 1996
1997 1998 1999 2000 2001 2002
2003 2004 2005 2006 2007  

løbet af året vil der løbende komme mere historisk information om Døllefjelde-Musse markedet.

Vidste du at:

  • Døllefjelde-Musse Marked er 26 år gammelt i 2005.
  • der kun har været to formænd i hele perioden.
  • i 2001 blev markedet af alle landets omrejsende kræmmere kåret til det bedst organiserede marked i hele landet.
  • i 2004 var der ca. 480 hjælpere.
  • hvert år bliver "Årets markedsmedhjælper" kåret. I 1989 var det Arne Petersen - El-service og i 2003 Jens Rasmussen - camping.
  • der i de første 25 år af Døllefjelde-Musse Marked er fremstillet en platte med forskellige motiver.
    I 1981 var det Bramsløkke Gods (ejet af Mærsk McKinney Møller).
  • fra 1980 til 2004 er arealet som bruges til markedet steget fra 2 tønder land til 60 tønder land.

Døllefjelde-Musse Marked 1980:

  • der var 30.000 gæster og et overskud på 92.000 kroner.
  • der var 40 heste og 56 kræmmere, der havde opstillet deres boder.
  • det om lørdagen brød løs med i alt 5000 biler, der hver betalte fem kroner i parkeringsafgift.
  • man rent underholdningsmæssig havde hyret Blue Boys, der havde sat Døllefjelde musse på det danske landkort med en sang om landsbyen med det mærkelige navn.

Døllefjelde-Musse Marked 1981:

  • man i dette år startede med diskoteksmusik om torsdagen, dette er en forløber for de senere års store åbningskoncerter.
  • der var 200 kræmmere, der havde opstillet deres boder og udstillingsarealet blev udvidet fra 200 meter til 400 løbende meter.
  • man kunne købe en præget markedsmønt til 14 kroner, denne mønt blev kun fremstillet i 600 eksemplarer.
  • stuntmanden Robert Gasser kastede sig ud fra 20 meters højde og landede hver gang sikkert i en række papkasser.
  • der var 50.000 gæster og et overskud på 150.000 kroner.

Døllefjelde-Musse Marked 1982:

  • Simon Spies som skulle havde åbnet dette års marked, meldte afbud på grund af rejseaktivitet.
  • det regnede de to første dage af markedet.
  • der var 200 kræmmere der havde opstillet deres boder og udstillingsarealet blev udvidet fra 400 meter til 600 løbende meter.
  • der på grund af regnen kun blev et overskud på 50.000 kroner, det mindste i markedets historie.
  • gøglergudstjenesten i Døllefjelde kirke havde Bork Hansen fra Løgumkloster som gæsteprædikant.
  • der var underholdning med Birthe Kjær, Rico-kvintetten, Ove Bager og Cantus Tyrolerne.

Døllefjelde-Musse Marked 1983:

  • de trofaste kom. Og de glemte det ikke lige med det sammen. Men nogle synes at de sluser, der åbnede sig med regn på markedets første halvdel, havde en lysere side. Så kunne man da "regne inde" i ølteltet.
  • der blev kørt ca. 20 tons mudder væk.
  • der i ølteltet på en dag blev solgt 20.000 flasker øl, så der var mange ømme rygge af at slæbe.
  • der var 250 kræmmere, der havde opstillet deres boder.
  • vise-vers huset blev etableret og en succes fra starten med Bjarne Lisby.
  • der var 50.000 gæster, selv om det regnede meget.

Døllefjelde-Musse Marked 1984:

  • der kun kom 28 millimeter regn over markedet i dette år.
  • der var 350 kræmmere, der havde opstillet deres boder.
  • der var 100.000 gæster.
  • torsdags koncerten var med popduoen Laban, som samlede fuldt hus i teltet. Til den gratis koncert blev omkring 3000 lukket ind i teltet. Og måske op til det dobbelte var på plads uden for og kunne høre musikken.
  • der om søndagen var koncert med Johnny Reimar og hans store Smølfe-show på friluftsscenen.
  • der var et overskud på 200.000 kroner.

Døllefjelde-Musse Marked 1985:

  • der var 385 kræmmere, der havde opstillet deres boder.
  • erhvervsudstillingens område blev fordoblet, ligesom udstillingsteltet voksede fra 24 meter i længden til 62.
  • på grund af regn måttes spredes 2000 baller halm i løbet af markedet.
  • der var 100.000 gæster og et overskud på 150.000 kroner.

Døllefjelde-Musse Marked 1986:

  • der var 115.000 gæster.
  • regnskabet op til 1985 blev lavet i hånden. Der blev i 1986 indkøbt Edb-udstyr til dette formål.
  • på grund af dette udstyr kunne man se, der var drukket 75.000 øl.
  • dette års musikbudget var på 100.000 kroner.
  • det var 80 heste samt et ukendt antal geder og får.
  • der var 345 kræmmere, der havde opstillet deres boder.
  • der var 77 bilister, der fik girokort for ulovlige parkeringer på vejene omkring markedspladsen.

Døllefjelde-Musse Marked 1987:

  • dette års gøglerpræst Kristian Kjeldgaard kom til markedet i faldskærm.
  • Kim Larsen og Bellami blev lokket til markedet for en stor pose penge.
  • ved markedets start var der et underskud på 400.000 kroner.
  • der var 111.000 gæster og et overskud på 300.000 kroner.
  • DMI's forældreforening stablede dette år et bageri på benene, hvor forældre stod en hel dag og solgte nybagt brød.
  • Tørfisk og Jodle Birger stod for den jyske del af de musikalske indslag, mens Keld havde taget både sine Donkeys og fru Hilda med.

Døllefjelde-Musse Marked 1988:

  • på dette marked skal der være noget for husarerne. I denne 88-udgave af markedet var der letpåklædte damer i modeshow.
  • der var 412 kræmmere, der havde opstillet deres boder.
  • der i år blev kåret årets ølmave
  • nyheden på årets marked er en markedspølse på 180 gram.
  • der på årets marked var et par, der blev viet i western-teltet af Nysteds borgmester, Bent Bille-Hansen.
  • der var 115.000 gæster og et overskud på 305.000 kroner.

Døllefjelde-Musse Marked 1989:

  • dette marked er nr. 10 i rækken.
  • der var 450 kræmmere, der havde opstillet deres boder.
  • man gik i samarbejde med Hjallerup Marked for at skaffe telte nok.
  • Jørgen Mylius var konferencier ved et stort tresserbal.
  • der på et tidspunkt var fem kilometer kø til markedet.
  • der var kvindelig mudderbrydning.

Døllefjelde-Musse Marked 1990:

  • det regnede både lørdag og søndag.
  • Bubber kom forbi i sit badekar.
  • Lars H.U.G spillede torsdag aften i et fyldt telt.
  • STS begyndte at køre gæster til markedet.
  • der var 450 kræmmere, der havde opstillet deres boder.
  • der var 110.000 gæster og et overskud på 300.000 kroner.

Døllefjelde-Musse Marked 1991:

  • det 12. marked vil blive husket, som det marked hvor formanden Ole Ottosen blev smidt ud. Det handler om elastikspring 54 meter frit fald. Ole Ottosen skulle være den første.
  • der var 460 kræmmere, der havde opstillet deres boder.
  • der var 100.000 gæster.
  • Michael Falch spillede torsdag aften i markedsteltet.
  • Mr. President spillede i western-saloonen.
  • der kom ca. 18.000 biler i løbet af markedet.

Døllefjelde-Musse Marked 1992:

  • TV2 spillede torsdag aften i markedsteltet.
  • der var Erotica-messe på årets marked.
  • der var 500 kræmmere, der havde opstillet deres boder.
  • der var traktortræk, med specialbyggede "uhyrer" med op til 3.500 hestekræfter.
  • der var 120.000 gæster og et overskud på 500.000 kroner.

Døllefjelde-Musse Marked 1993:

  • over 1.5 millioner kroner blev der omsat for alene i øl, is, pølser og parkeringsbilletter.
  • 2.500 mennesker var inde i det store telt for at høre åbningskoncerten med Henning Stærk.
  • der af musik på dette marked kan nævnes Jodle Birge, Birthe Kjær og duoen Lis og Per.
  • ukendte tyve havde forsynet sig med blåt blink fra en patruljevogn.

Døllefjelde-Musse Marked 1994:

  • Shu-bi-dua åbnede torsdagen i markedsteltet.
  • der var ca. 175 heste på hestemarked.
  • der var 125.000 gæster og et overskud på 500.000 kroner.
  • ud af årets overskud blev der etableret lysanlæg ved en af de nye baner.

Døllefjelde-Musse Marked 1995:

  • der på markedet blev udstillede krybdyr, 10.000 besøgende i markedsdagene, arrangeret af Nordisk Herpatologisk Forening.
  • der var 500 kræmmere, der havde opstillet deres boder.
  • der af musik på dette marked kan nævnes Lars Lilholt, Sweethearts og Kandis.

Døllefjelde-Musse Marked 1996:

  • 4.000 mennesker var inde i det store telt for at høre åbningskoncerten med Michael Learns to Rock.
  • Carlsbergs trofaste bryggerheste var et populært trækplaster på markedet.
  • der på de fire markedsdage blev hævet 750.000 kroner på dankort terminalen.
  • årets musik budget var på 581.000 kroner.

Døllefjelde-Musse Marked 1997:

  • den nybagte 28-årige danske skakmester Bo Hansen fra Nykøbing Falster, stillede op til simultanskak
  • der var gøglerbryllup mellem Ulla fra Vesterbro og Banjo-Per.
  • der var 120.000 gæster.

Døllefjelde-Musse Marked 1998:

  • en storkonflikt på det danske arbejdsmarked startede rygter om, at Døllefjelde-markedet ville blive eller var aflyst.
  • man med en investering på 150.000 kroner etablerede et trinbræt, så man nu kunne køre med DSB til markedet.
  • markedet nåede en omsætning på 5 millioner kroner.
  • der var 128.000 gæster.

Døllefjelde-Musse Marked 1999:

  • man i dette år opretter en fond, så man kan betale noget tilbage til lokalsamfundet som tak for opbakningen gennem årene, udtaler formand Ole Ottosen.
  • 97 grise måtte lade livet for at kunne fremstille årets markedspølse.
  • man måtte bestille halvanden tons pommes frittes ekstra.
  • Dodo and The Dodos åbnede ballet om torsdagen.

Døllefjelde-Musse Marked 2000:

  • efter udvidelse af klubhuset måtte man flytte Tivoliland og 135 kræmmere, dette vakte opsigt for mange "gamle" kræmmere.
  • på grund af de nye tiltag måtte man investere 100.000 kroner i brønde og dræn af marker.
  • Gnags åbnede torsdagen i markedsteltet.
  • der var 100.000 gæster.
  • af nye tiltag blev unge i hele Storstrøms Amt inviteret til musikfestivalen.
  • økonomiminister Marianne Jelved gæstede markedet for at sælge euroen.

Døllefjelde-Musse Marked 2001:

  • da Kim Larsen og Kjukken åbnede deres koncert med "Celestin og Floridor" steg temperaturen hos de 3.000, der havde klemt sig ind i det store markedstelt.
  • man i Pubben kunne se grand prix på storskærm.
  • den dobbelt grand prix vinder Johnny Logan tog direkte fra Parken til marken ved Døllefjelde.
  • der var 125.000 gæster.
  • bil nr. 300.000 havde passeret markedet. Dette blev familien Andreassen fra Lundby overrasket over, de fik blomster, champagne og rødvin med hjem.
  • der i western-saloonen blev afholdt damefrokost med 200 damer. De havde en pragtfuld eftermiddag med underholdning af Los Problemos og mandestrip, en succes var født.

Døllefjelde-Musse Marked 2002:

  • der om lørdagen kom 44 millimeter regn på to timer.
  • det var det værste vejr i 20 år, fastslog arrangørerne. Ligeså slemt som i 1982 og 1983.
  • af musik på årets marked kan nævnes, Sweet, Back-to-Back, Sussi og Leo, Papa Bues jazzvikinger m.fl.
  • årets musik budget var på 800.000 kroner.

Døllefjelde-Musse Marked 2003:

  • dette marked var det sidste inden vores 25 års jubilæum.
  • Kjeld Christensen fra Tivoliland havde glædet sig til at vise sine nye forlystelser hjemkøbt i Milano. Disse nåede frem til Døllefjelde i løbet af søndagen.
  • ved årets damefrokost var der 400 deltagere og Susanne Tambour blev for andet år i træk belønnet for den flotteste hat.
  • der blev serveret gratis sild til herrerne i pubben og billige priser på drikkevarer.
  • det var året hvor storebror i Hjallerup havde sent en større komite til Døllefjelde for, at se om man kunne lære noget.
  • af musik på årets marked kan nævnes, Big Fat Snake, Nik og Jay, Zididada m. fl.
  • der uden for teltene også var noget at se på, sportsakrobatik, Cirkus Shanghai og opvisning med BMX-cykler og mountainbikes.
  • der var 110.000 gæster.

Døllefjelde-Musse Marked 2004:

  • markedet har 25 års jubilæum.
  • der torsdag aften var øl til priser, som for 25 år siden nemlig 12 kr.
  • det nye store telt fik premiere på Døllefjelde.
  • af musik på årets marked kan nævnes, Erann DD, Michael Learns To Rock, Maria, B-Boys m. fl.
  • markedet har sin egen jubilæums bog, Døllefjelde-Musse Marked 25 år...
  • der var 100.000 gæster.
  • der var 7 kræmmere, som havde været med i alle 25 år.

Døllefjelde-Musse Marked 2005:

  • marked nr. 26 i rækken
  • Et meget tidligt marked fra 21. - 24. April. Vejret blev alligevel rigtigt dejligt, med meget solskin og ingen regn. Nætterne var dog kolde, med frostvejr.
  • Torsdag var markedsteltet fyldt til randen under åbningskoncerten med NICK & JAY.
  • Ved årets damefrokost var der 575 deltagere, overraskelsen var Johnny Reimar.
  • Ved herrefrokosten deltog 110. De havde topløs betjening.
  • Vores store indendørs udstillingstelt blev igen udvidet, fra 8 til 9 master. Så nu har vi Danmarks største telt med 100 "indendørskræmmere".
  • Af musik på årets marked kan nævnes: Jacob Andersen, Dodo & the Dodos, Musikk, Birthe Kjær, Acting like Alice m.fl.
  • Det flotte markedsvejr gav rekordbesøg med ca. 120.000 gæster.

Døllefjelde-Musse Marked 2006:

  • Marked nr. 27 i rækken.
  • Lørdag var markedsteltet fyldt til randen under koncert med Danser med drenge.
  • Ved årets damefrokost var der 820 deltagere, overraskelsen var Søren Poppe.
  • Den populære sminkeklovn Paliette malede sjove motiver på børnenes ansigter i kræmmerteltet.
  • Afbud fra Sanne Salomonsen til åbningskoncerten, gav plads til Dodo and The Dodo´s og Infernal.
  • Af musik på årets marked kan nævnes: Anna David, Robbie.dk, Lune Carlsen, Kandis og Keld og Hilda Heick m.fl.
  • Det var det første år, der blev uddelt velkomst folder til alle besøgende på Døllefjelde-Musse Marked.
  • Der var indrettet ny Torve bar i Kræmmerteltet.
  • Af nye telte var der bl.a Ølstuen med sofaer og lænestole.
  • Der var middelalderlejr på opvisningspladsen.
  • Det flotte markedsvejr gav rekordbesøg med ca. 120.000 gæster.
  • Bil nr. 400.000 på Døllefjelde-Musse Marked gennem årene, fik gaver, champagne og blomster.

Døllefjelde-Musse Marked 2007:

  • Marked nr. 28 i rækken.
  • Åbningskoncert om torsdagen med det største navn nogensinde til gratis entre: D:A:D
  • Damefrokosten havde 876 glade damer som deltagere.
  • Herrefrokosten havde 168 deltagere i hyggelige omgivelser i Pubben.
  • Endnu engang meget flot markedsvejr, gav rekordbesøg med 125.000 gæster.
  • Fede Finn og Funny Boyz og Monrad og Rislund flydte Western Teltet til sidste plads.
  • Der blev uddelt 25.000 stk. Velkomstfoldere.
  • Rocazino, Johnson, Peter Viskinde og Chapper var alle på programplakaten.
  • Erhvervsudstillingen var den største nogensinde, med 92 forskellige udstillere.
  • I Markedskroen blev der solgt 2.682 gange mad, fra menukortet.
  • Ca. 1.000 markedsgæster boede i markedsdagene på hhv. Ungdomscamping og Familiecamping.
  • Markedsåret sluttede med en Medhjælperfest hvor 446 personer deltog.
bund
Døllefjelde-Musse Marked | Sakskøbingvej 80 | 4880 Nysted | CVR 25001001 | Tlf. 54 86 60 14